En dag fik ræven en idé til at more sig på storkens bekostning, da han altid lo af storkens mærkelige udseende.

"Du må komme og spise middag hos mig i dag," sagde han til storken, mens han smilede for sig selv over det trick, han ville lave.

Storken tog gladeligt imod invitationen og kom i god tid — og med en rigtig god appetit.

Til middag serverede ræven suppe. Men den blev sat frem i en meget flad skål, så det eneste storken kunne, var at gøre den allerspidseste del af sit næb våd. Ikke en dråbe suppe kunne han få fat i.

Ræven slubrede den op uden besvær og gjorde et stort nummer ud af, hvor dejligt den smagte, så storken skulle blive endnu mere skuffet.

Den sultne stork var meget utilfreds med tricket, men han var rolig og sindig og kunne ikke se noget godt i at blive vred. I stedet inviterede han kort tid efter ræven til middag hos sig.

Ræven kom straks på det aftalte tidspunkt, og storken serverede en fiskeret, der duftede meget appetitligt. Men den blev serveret i en høj krukke med en meget smal hals.

Storken kunne nemt få fat i maden med sit lange næb, men alt hvad ræven kunne, var at slikke på ydersiden af krukken og snuse til den lækre duft.

Da ræven til sidst mistede besindelsen, sagde storken roligt:

"Lav ikke tricks med dine naboer, hvis du ikke kan tåle at blive behandlet på samme måde selv."