En løve lå og sov i skoven, med sit store hoved hvilende på sine poter. En lille, sky mus kom tilfældigt forbi, og i sin forskrækkelse og iver efter at flygte løb hun hen over løvens næse. Vækket af sin lur lagde løven sin store pote vredt ned over musens hale.

"Skån mig!" bad den stakkels mus. "Lad mig være, og en dag vil jeg helt sikkert betale dig tilbage."

Løven morede sig over tanken om, at en mus nogensinde skulle kunne hjælpe ham. Men han var gavmild og lod til sidst musen gå.

Nogle dage senere, mens løven sneg sig gennem skoven for at jage, blev han fanget i et net. Han kunne ikke slippe fri og fyldte skoven med sit vrede brøl. Musen kendte stemmen og fandt hurtigt løven, der kæmpede i nettet. Hun løb hen til et af de tykke reb, der bandt ham, og gnavede det over. Snart var løven fri.

"Du lo, da jeg sagde, at jeg ville betale dig tilbage," sagde musen. "Nu kan du se, at selv en mus kan hjælpe en løve."