Kylling Lille
Der var engang en lille kylling, der hed Kylling Lille. En dag gik hun i skoven for at finde mad. Mens hun gik, faldt der en agern fra et træ og ramte hende lige på hovedet med et bump!
"Av!" skreg Kylling Lille. "Himlen falder ned! Jeg må straks løbe og fortælle det til kongen!"
Hun løb og løb, indtil hun mødte Høne Pene. "Hvor skal du hen i sådan en fart, Kylling Lille?" spurgte Høne Pene.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Jeg skal hen og fortælle det til kongen!" sagde Kylling Lille.
"Må jeg komme med?" spurgte Høne Pene.
"Ja selvfølgelig," sagde Kylling Lille.
Så løb Kylling Lille og Høne Pene sammen. De løb og løb, indtil de mødte Hane Stolt.
"Hvor skal I hen i sådan en fart?" spurgte Hane Stolt.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Vi skal hen og fortælle det til kongen!" sagde de.
"Må jeg komme med?" spurgte Hane Stolt.
"Ja selvfølgelig," sagde de.
Så løb Kylling Lille, Høne Pene og Hane Stolt sammen. De løb og løb, indtil de mødte And Mand.
"Hvor skal I hen i sådan en fart?" spurgte And Mand.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Vi skal hen og fortælle det til kongen!" sagde de.
"Må jeg komme med?" spurgte And Mand.
"Ja selvfølgelig," sagde de.
Så løb Kylling Lille, Høne Pene, Hane Stolt og And Mand sammen. De løb og løb, indtil de mødte Gås Gas.
"Hvor skal I hen i sådan en fart?" spurgte Gås Gas.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Vi skal hen og fortælle det til kongen!" sagde de.
"Må jeg komme med?" spurgte Gås Gas.
"Ja selvfølgelig," sagde de.
Så løb Kylling Lille, Høne Pene, Hane Stolt, And Mand og Gås Gas sammen. De løb og løb, indtil de mødte Kalkunhane Stor.
"Hvor skal I hen i sådan en fart?" spurgte Kalkunhane Stor.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Vi skal hen og fortælle det til kongen!" sagde de.
"Må jeg komme med?" spurgte Kalkunhane Stor.
"Ja selvfølgelig," sagde de.
Så løb Kylling Lille, Høne Pene, Hane Stolt, And Mand, Gås Gas og Kalkunhane Stor sammen. De løb og løb, indtil de mødte Mikkel Ræv.
"Goddag mine små venner, hvor skal I hen i sådan en fart?" spurgte Mikkel Ræv med et smigrende smil.
"Himlen falder ned! Himlen falder ned! Vi skal hen og fortælle det til kongen!" sagde de alle sammen.
"Åh, det er forfærdeligt!" sagde Mikkel Ræv. "Men I løber den forkerte vej. Jeg kender en genvej til kongens slot. Kom med mig, jeg viser jer vejen."
"Sikke en hjælpsom ræv!" peb Kylling Lille. Alle fuglene fulgte efter Mikkel Ræv. Han førte dem ned ad en smal sti, dybere og dybere ind i den mørke skov. Stien blev smallere og smallere.
"Hvor er kongens slot?" spurgte Høne Pene nervøst.
"Bare lidt længere," sagde Mikkel Ræv med et lumsk smil. Han førte dem helt hen til indgangen til sin hule. "Kom indenfor i min hule, så kan I komme til kongen på den anden side."
Men Kylling Lille syntes, at den mørke hule lugtede underligt. Hun så Mikkel Rævs hvasse tænder og tænkte på alle de historier, hun havde hørt om listige ræve.
"Vent!" peb hun. "Hvordan kommer vi til kongen gennem en hule?"
Mikkel Ræv viste sine tænder i et bredt grin. "Jamen det gør I ved at..."
Men før han kunne gøre noget, skreg Kylling Lille: "FLY! Det er en fælde!"
Alle fuglene fløj op i luften så hurtigt de kunne - flagrende vinger og fnug overalt! Kylling Lille, Høne Pene, Hane Stolt, And Mand, Gås Gas og Kalkunhane Stor fløj så hurtigt de kunne, væk fra Mikkel Ræv og hans hule.
De fløj og fløj, indtil de var helt ude af skoven og i sikkerhed hjemme igen.
"Nå," sagde Høne Pene og pustede ud, "måske faldt himlen ikke ned alligevel?"
Kylling Lille så op. Himlen var blå og smuk, lige som den altid havde været.
"Jeg tror, det bare var en agern, der ramte mig," sagde hun lidt flovt.
"Men," sagde Hane Stolt, "du reddede os fra Mikkel Ræv! Du var modig!"
Alle fuglene var enige. Fra den dag af lærte Kylling Lille to vigtige ting: man skal tænke sig om før man får panik - og man skal passe på ræve med alt for hjælpsomme smil.
Og hvad angår Mikkel Ræv? Han gik sultent til sengs den nat. Men sådan er det, når man er for listig til sit eget bedste.
