Guldlok og de Tre Bjørne
Der var engang i en stille skov en lille hyggelig hytte. Inde boede tre bjørne: Papa Bjørn, Mama Bjørn og Baby Bjørn. En morgen lavede de en gryde grød til morgenmad. Den duftede varm og sød, men den var for varm til at spise.
"Vi tager en gåtur, mens den køler af," sagde Papa Bjørn.
Så de tre bjørne trådte ud i træerne og lod deres pæne hytte tilbage.
Langs stien kom en lille pige med klart gyldent hår. Alle kaldte hende Guldlok. Hun var nysgerrig og kunne godt lide at udforske. Da hun så hytten, kiggede hun ind ad vinduerne og snusede den lækre duft i luften.
"Jeg undrer mig over, hvem der bor her," hviskede hun. Hun bankede på døren. Bank, bank! Ingen svarede. Guldlok drejede håndtaget. Døren åbnede.
Inde så hun et bord med tre skåle grød. Guldloks mave rumsterede.
Hun tog en ske fra den største skål.
"Av!" råbte hun. "Denne grød er for varm!"
Hun prøvede den mellemstore skål.
"Brrr!" sagde hun. "Denne grød er for kold."
Så smagte hun den mindste skål.
"Mmm," smilede hun. "Denne grød er lige tilpas." Og hun spiste det hele.
Efter at have spist kiggede Guldlok efter et sted at sidde. Ved ilden stod tre stole.
Hun klatrede op i den største stol. "Åh nej," sukkede hun. "Denne stol er for hård."
Hun prøvede den mellemstore stol. "Åh kors," rynkede hun på næsen. "Denne stol er for blød."
Så satte hun sig i den mindste stol. "Ahh," sagde hun. "Denne stol er lige tilpas." Hun vrimlede lidt for at blive tilpas - knak! Den lille stol gik i stykker.
Guldlok følte sig træt og gik op ad trappen. I soveværelset var der tre senge.
Hun lagde sig ned på den største seng. "Denne seng er for hård," sagde hun og rullede om.
Hun prøvede den mellemstore seng. "Denne seng er for blød," mumlede hun og sank ned.
Så krøllede hun sig sammen på den mindste seng. "Denne seng er lige tilpas," gabede hun. Og før hun vidste af det, faldt hun i dyb søvn.
Snart kom de tre bjørne hjem fra deres gåtur, klar til morgenmad.
"Nogen har spist af min grød," brummede Papa Bjørn og kiggede ned i sin store skål.
"Nogen har spist af min grød," sagde Mama Bjørn og kiggede ind i sin mellemstore skål.
"Nogen har spist af min grød," peb Baby Bjørn og stirrede på sin tomme skål, "og de har spist det hele!"
De vendte sig mod stolene.
"Nogen har siddet i min stol," sagde Papa Bjørn.
"Nogen har siddet i min stol," sagde Mama Bjørn.
"Nogen har siddet i min stol," råbte Baby Bjørn, "og de har ødelagt den!"
Forsigtigt klatrede de op ad trappen.
"Nogen har sovet i min seng," sagde Papa Bjørn.
"Nogen har sovet i min seng," sagde Mama Bjørn.
Baby Bjørn listede hen til sin seng. "Nogen har sovet i min seng," hviskede han, "og her er hun!"
Guldlok åbnede sine øjne. Tre bjørne kiggede på hende! Hun sprang ud af sengen i skræk, skyndte sig ned ad trappen og løb ud ad døren. Hun susede langs skovstien og stoppede ikke, før hun nåede sit eget hjem.
Efter den dag huskede Guldlok, hvordan det føltes at blive overrasket og bange. Hun vidste, det var forkert at gå ind i et hjem uden at spørge. Og hun gik aldrig ind i bjørnenes hytte igen.
Hvad angår de tre bjørne, reparerede de Baby Bjørns stol, lavede en frisk gryde grød og holdt deres dør fast lukket, når de gik på gåtur.
Og skoven var stille og fredelig igen.
