Doktor Altvidens

Der var engang en fattig bonde ved navn Krebbs, der kørte en læs brænde til byen sammen med to okser. Han solgte brændet til en doktor for to dukater. Mens doktoren talte pengene ud, sad Krebbs ved bordet og så, hvordan doktoren spiste og drak fra fine tallerkener og glas.

Bondens hjerte længtes. "Åh," tænkte han, "hvis jeg også kunne blive doktor! Så skulle jeg ikke behøve at trælle i marken mere."

Da han fik sine penge, spurgte han: "Undskyld mig, gode herre, hvordan bliver man doktor?"

Doktoren smilede. "Det er nemt. Først køber du dig en ABC-bog - en med en hane på forsiden. Derefter sælger du dine okser og din vogn og køber doktortøj og et skilt til din dør, hvorpå der står: 'Jeg er Doktor Altvidens.' Så er du klar."

Krebbs gjorde nøjagtigt, som han blev rådet. Han solgte sine okser, købte en ABC-bog med en hane på, en fin frakke og en spids hat. Han malede et skilt: "JEG ER DOKTOR ALTVIDENS" og hængte det op ved sin dør.

Kort tid efter blev en rig herre bestjålet. Han havde hørt om Doktor Altvidens og kørte til bondens hus. "Er du Doktor Altvidens?" spurgte han.

"Ja," sagde Krebbs, "det er jeg."

"Så skal du komme med mig til min herregård og finde mine stjålne penge."

"Ja, naturligvis," sagde Krebbs. "Men min kone, Grethe, må også komme med."

Den rige herre indvilligede, og de kørte sammen i hans vogn til herregården. Da de ankom, var bordet dækket til en stor middag.

"Du må spise sammen med mig," sagde den rige herre.

"Gerne," sagde Krebbs, "men min kone Grethe må også spise med."

Så satte de sig til bords, og tjenerne begyndte at servere. Den første tjener kom ind med en overdådig fad. Krebbs kiggede på sin kone og hviskede: "Grethe, det er den første," for han mente, at det var den første ret.

Men tjeneren hørte ham og blev bange. Han skyndte sig ud i køkkenet og hviskede til de andre tjenere: "Doktor Altvidens ved alt! Han sagde, at jeg var den første!" For det var netop de fire tjenere, der havde stjålet pengene.

Den anden tjener kom nu ind med sin ret. Krebbs sagde: "Grethe, det er den anden."

Tjeneren blev ræd og løb ud.

Den tredje tjener kom ind. Krebbs sagde: "Grethe, det er den tredje."

Også denne tjener skyndte sig væk.

Den fjerde tjener kom skælvende ind med en dækket fad. Den rige herre bad Doktor Altvidens om at vise sin kunnen og gætte, hvad der lå under låget.

Krebbs kiggede på fadet og vidste ikke, hvad han skulle sige. Han sukkede: "Ak, stakkels Krebbs!" - for det var jo hans eget navn, og han mente, at han nu var afsløret.

Men under låget lå faktisk en krebs - en krebsdyr! Den rige herre sprang op. "Der har du ret! Du er virkelig Doktor Altvidens! Nu må du også sige mig, hvem der stjal mine penge."

Krebbs blev forfærdet. Men de fire tjenere stirrede på ham med blegne ansigter. De vinkede desperat til ham fra døren og nikkede: ja, ja, det var os!

Krebbs rejste sig langsomt. "Hmm," sagde han højtideligt. "Lad mig konsultere min ABC-bog." Han åbnede sin bog med hanen på og bladrede frem og tilbage, som om han læste indviklede trylleformler.

De fire tjenere var nu så bange, at de ikke kunne holde det ud længere. De sneg sig hen til Krebbs og hviskede: "Herre doktor, vi var det. Vi stjal pengene. Vi gemte dem i laden under høet. Hvis du ikke afslører os, giver vi dig en stor pose guld."

Krebbs nikkede alvorligt. "Godt. Jeg skal nok ordne det."

Han vendte sig om mod den rige herre og pegede mod døren. "De stjålne penge ligger gemt i laden," sagde han, "men før jeg siger præcist hvor, må jeg gennemgå bogen én gang til."

Han bladrede lidt mere, mens tjenerne skyndte sig ud og gemte en pose guld i hans vogn.

Da han var færdig, vendte han sig mod den rige herre. "Ja, nu kan jeg se det klart. Pengene er gemt under høet i laden."

Den rige herre og hans folk løb ud i laden og gravede i høet - og fandt virkelig pengene! Den rige herre var vældig glad. Han betalte Doktor Altvidens en stor sum penge og roste ham vidt og bredt.

Krebbs og Grethe kørte hjem i deres vogn, tynget af guld fra både den rige herre og fra de bange tjenere. Da de nåede deres lille hus, lo Krebbs. "Grethe," sagde han, "det gik jo godt - men jeg tror, vi holder op, mens legen er god."

Han tog skiltet ned, gemte sin ABC-bog med hanen på væk og vendte aldrig tilbage til doktorgerningen.

Men i mange år talte folk om den vise Doktor Altvidens, der kunne finde alt, hvad der var tabt, og som vidste alt, hvad der skulle vides.

Og Krebbs? Han smilede stille for sig selv og var glad for, at han slap så godt fra det.