På en lys lørdag åbnede Nia sin gule værktøjskasse. Indeni var bittesmå hjul, skinnende som mønter, en smiley-skærm og ledninger, der vrimlede som spaghetti. Hendes tablet viste store, farverige knapper. Tryk. Swipe. Tryk.

Nia klikkede brikkerne sammen. En lille arm klikkede på plads med et blødt pop. Hun satte smiley-skærmen på fronten. Hun tilføjede to venlige øjne og et blinkende lys. "Hej, Robot," hviskede hun. "Dit navn er Bop."

Nia trykkede på tabletten. Store blokke gled på plads: GÅ FREMAD, DREJ, PAUSE, SIG HALLO. Hun trykkede på en grøn trekant. Bops lys blinkede. Surr. Pip-pip.

Skærmansigtet lyste op. "Hallo, Nia!" sagde Bop med en lys, hoppende stemme. En lille pixelhånd vinkede. Nia klappede. "Lad os prøve en øvelse," sagde hun.

Nia klistrede en lilla tapestribe over køkkengulvet. "Følg den lilla sti," fortalte hun Bop. Bop rullede fremad. Hurtigere. Hurtigere! Bop susede forbi tapen og ramte et tårn af klodser. Klir!

"Ups," sagde Bop.

Nia fnisede. "Vi går langsomt-langsomt." Hun tilføjede en PAUSE-blok og en LANGSOM-blok. Bop prøvede igen. Denne gang summede hjulene som en søvnig bi. Bop fulgte tapen i en forsigtig vrimmel og stoppede lige ved Nias tæer.

Nede ad gaden vajede et stort banner: FIKSE-MESSEN! Folk bar ødelagte lynlåse, støjende ventilatorer og drager med filtrede haler. Nia trak Bop i en lille rød vogn. Vognen knirkede. Bop peb med, lykkelig som en sang.

Inde i forsamlingshuset var borde stillet op som et venligt tog. "Kan du hjælpe?" spurgte en dame med lyse briller. Farveblyanter var spredt over det hele. Et papirbanner hang som en slap nudel. En snorkugle var blevet et snor-rod.

"Vi kan prøve," sagde Nia. Hun trykkede på tabletten. "Bop, sorter farveblyanter efter farve. Vis mig dit bedste robotgreb."

Bops gribearm strakte sig ud. Grib. Grib. Rød med rød. Blå med blå. Gul med gul. Bop nynnede en ryddig melodi og stillede dem op som små regnbuesoldater.

Derefter viste Nia Bop, hvordan man holder den ene ende af banneret, mens hun tapede den anden. "Grib. Hold. Vent," sagde hun og tilføjede PAUSE igen. Bop ventede, stille som en sten, indtil tapen jævnede sig fladt.

Så prøvede Bop at suse mod snoren. Suuuus! Serpentiner flagrede. Bop rullede lige ind i dem. "Åh-åh. Jeg er en serpentin-burrito," rapporterede Bop, meget alvorlig.

Nia lo og strøg en finger over skærmen. DREJ VENSTRE. DREJ HØJRE. BAGLÆNS LANGSOMT. Bop vaglede og vrimlede sig fri og rystede skinnende papir af som en hvalp efter et bad.

En dreng i grøn kasket trak i Nias ærme. "Min bamse er væk," sagde han. "Han hedder Pickle. Han har ét grønt øre. Han er meget genert."

Nia nikkede. "Vi kan lede," sagde hun stille. Hun trykkede: LYS TIL. RUL LANGSOMT. SØG EFTER GRØN. PIP HVIS FUNDET.

Bops lille lys glødede varmt og rundt. Sammen søgte de under stole og bag kasser. "Ikke her," sagde Bop. "Heller ikke her." Hallen duftede af limonade og lim.

Nia pegede på scenen. "Måske der?" Et forhæng hang ned som et stort rødt vandfald. Der var et mørkt rum under.

"Jeg går forsigtigt," sagde Bop. Han sænkede sig og rullede ind i det skyggefulde hul. Hans lys lavede en gylden pyt. Støvgnister dansede i luften.

"Scanner..." sagde Bop. "Scanner..." Han stoppede. "Jeg ser en fløjlsting. Jeg ser et grønt øre. Mål: Pickle!"

Bops gribearm strakte sig ud, forsigtig som en kattelab. Grib. Træk. Ud gled en blød bamse med ét hængende grønt øre og en støvet næse.

"Pickle!" råbte drengen. Han samlede bamsen op og krammede den hårdt. "Tak!" sagde han til Bop og Nia.

Alle klappede. Bops skærm viste det største smil. Hans lys blinkede i en glad rytme. "Mission: knus-redning fuldført," sagde Bop stolt.

Damen med lyse briller klistrede et skinnende lyn-mærke på Bops side. "For service og stil," sagde hun.

Nia krøllede sig ved siden af Bop. "Du fulgte planen og brugte dit lys," sagde hun. "I morgen, lad os lære dig at danse."

Bop peb en lille melodi. Hjulene rykkede. Armen lavede en vrimlende vinken. "Danseidé gemt," sagde den. "Klar til at boogie."

Nia lo. Bop lo også, hvilket lød som tre små klokker. Fikse-messen summede videre, fuld af knapper og pip og nye idéer. Og Bop Robotten rullede ved siden af Nia, klar til næste forsøg, næste tryk og næste lille eventyr.