En rig, gammel bonde, der mærkede, at hans dage var talte, kaldte sine sønner hen til sin seng.

"Mine sønner," sagde han, "hør godt efter, hvad jeg siger. I må aldrig skille jer af med jorden, der har tilhørt vores familie gennem så mange generationer. Et sted på denne jord er der gemt en stor skat. Jeg ved ikke præcis hvor, men den er der, og I vil helt sikkert finde den. Spar ikke på kræfterne, og lad ikke et eneste sted være urørt i jeres søgen."

Faren døde, og knap var han kommet i jorden, før sønnerne gik i gang med at grave alt op med deres spader. De vendte hver en fod jord og gik hele gården igennem to eller tre gange.

De fandt intet skjult guld. Men da høsten kom, og de havde gjort regnskabet op og opnået et stort overskud — langt større end naboernes — forstod de, at den skat deres far havde talt om, var rigdommen i en frodig høst, og at de havde fundet skatten i deres flid.