Musene indkaldte engang til et møde for at lægge en plan til at befri sig fra deres fjende, Katten. De ønskede i det mindste at finde ud af, hvornår hun kom, så de kunne nå at flygte. Faktisk måtte der gøres noget, for de levede i så konstant en frygt for hendes kløer, at de næppe turde bevæge sig fra deres huler hverken nat eller dag.

Mange planer blev diskuteret, men ingen af dem syntes gode nok. Til sidst rejste en meget ung Mus sig og sagde:

”Jeg har en plan, der virker meget enkel, men jeg ved, den vil lykkes. Alt, vi skal gøre, er at hænge en bjælde om Kattens hals. Når vi hører bjælden ringe, vil vi straks vide, at vores fjende kommer.”

Alle Musene blev meget overraskede over, at de ikke havde tænkt på en sådan plan før. Men midt i glæden over den gode idé rejste en gammel Mus sig og sagde:

”Jeg vil sige, at den unge Mus' plan er meget god. Men lad mig stille ét spørgsmål: Hvem vil hænge bjælden på Katten?”