Askepot

Der var engang en ung pige, hvis mor døde, da hun var lille. Hendes far giftede sig igen med en kold, streng kvinde, der havde to døtre fra før. Den nye stedmor og hendes døtre var forfærdelige over for den stakkels pige. De gav hende de værste huslige pligter og lod hende sove i et koldt kammer øverst oppe på huset. Efter endt arbejde sad hun altid i asken ved peisen for at holde sig varm, så alle kaldte hende Askepot.

Selvom hun var klædt i lasede klude, var Askepot venligere og kønnere end sine stedsøstre med deres fine kjoler og hovmodige ansigter.

En dag ankom der en invitation til slottet. Prinsen holdt et stort bal, og alle unge damer i landet var inviteret. Stedsøstrene var henrykte og brugte uger på at planlægge, hvilke kjoler de skulle bære.

"Du må hjælpe os med at sy," befalede de til Askepot. "Stryg mine bånd!" "Rens mine sko!" "Ret min hat!"

Askepot adlød dem tålmodigt, selvom hendes hjerte knustes. "Må jeg også komme med til ballet?" spurgte hun forsigtig.

Stedsøstrene lo ondt. "Dig? Til ballet? I dine klude og med aske i håret? Ha! Du ville få alle til at grine."

Da balnatten kom, hjalp Askepot stedsøstrene med at blive fine. Hun friserede deres hår og snørede deres korsetter, selvom de kneb hende og kaldte hende kedelige navne. Så steg de alle ind i vognen og kørte af sted uden hende.

Askepot blev stående helt alene. Hun satte sig ved peisen og begyndte at græde.

Pludselig lyste rummet op, og en venlig kvinde stod foran hende - smilende, med en tryllestav og smukke vinger af lys.

"Hvem er du?" spurgte Askepot og tørrede sine tårer.

"Jeg er din fe-gudemor," sagde kvinden varmt. "Og du skal til ballet."

"Men… hvordan?" stammede Askepot.

Fe-gudemoren smilede. "Gå ud i haven og hent mig et stort græskar."

Askepot gjorde, som hun blev bedt om. Med et pift af tryllestaven forvandlede fe-gudemoren græskaret til en pragtfuld gylden vogn, dekoreret med juveler.

"Nu," sagde fe-gudemoren, "find mig seks mus fra musefælden."

Askepot fandt musene, og med endnu et pift blev de til seks flotte grå heste.

"En rotte fra fælden, tak," sagde fe-gudemoren. Rotten blev til en statelig kusk med lange overskæg.

"Og seks firben fra væggen." De små firben blev til fodtjernere i blå fløjls uniformer.

"Nu mangler vi kun én ting," sagde fe-gudemoren. Hun viftede med sin tryllestav over Askepot. Hendes klude forsvandt og blev erstattet af den smukkeste kjole, der nogensinde var syet - skinnende sølv og blåt som nattehimlen, besat med tusindvis af små funklende diamanter. På hendes fødder sad et par delikate glassko, gennemsigtige og perfekte.

Askepot kunne ikke tro sine øjne. "Er det… virkeligt?"

"Det er rigtigt," sagde fe-gudemoren. "Men hør efter: magien varer kun til midnat. Når uret slår tolv, vil vognen blive til et græskar igen, dine heste til mus, din kusk til en rotte, og din kjole til laser. Du må absolut komme hjem før midnat."

"Jeg lover det!" sagde Askepot. Hun kyssede fe-gudemorens kind og steg ind i vognen. Hestene galopperede af sted i natten, gnistrer fløj fra hjulene.

Da Askepot trådte ind i ballokalet på slottet, holdt alle vejret. "Hvem er den smukke prinsesse?" hvisked hoffolkene. Prinsen selv kom hen til hende og bukkede. "Må jeg bede om denne dans?" spurgte han.

Askepot smilede og tog hans hånd. De dansede igen og igen - vals, menuet, alle dansene. Prinsen havde kun øjne for hende. Stedsøstrene stirrede på den mystiske dame i den funklende kjole, uden at have den mindste anelse om, at det var Askepot.

Timerne fløj afsted. Askepot var så lykkelig, at hun næsten glemte tiden. Pludselig begyndte det store ur i tårnet at slå. BONG. BONG. BONG.

"Midnat!" hviskede Askepot forskrækket. "Jeg må gå!" Hun slap prinsen og løb gennem salen.

"Vent!" råbte prinsen. "Jeg kender ikke engang dit navn!"

Askepot løb ned ad marmortrinnen. På det sidste trin gled hendes ene glassko af, men hun havde ikke tid til at samle den op. Hun fortsatte med at løbe. Akkurat som hun nåede vognen, slog uret det tolvte slag. BONG!

Vognen blev til et græskar. Hestene blev til mus, der forsvandt i buskene. Kusken blev til en lille rotte. Fodtjernerne blev til firben. Askepots pragtfulde kjole blev til hendes gamle lasede klude. Alt var væk - bortset fra den anden glassko, stadig på hendes fod. Hun tog den af og gemte den dybt nede i sin lomme.

Prinsessen løb hele vejen hjem og ankom lige før stedmorens vogn.

Dagen efter var hele kongeriget i oprør. Prinsen lod udrope, at han ville gifte sig med den pige, hvis fod passede til glaskoen. Han sendte sin tjener til hvert hus i landet for at prøve skoen.

Da tjeneren nåede Askepots hus, blev stedsøstrene begejstrede. Den første prøvede at presse sin fod ned i skoen, men hendes fod var for bred. Den anden prøvede, men hendes fod var for lang. De skubbede og trak, men glaskoen ville ikke passe.

"Er der ikke flere unge damer her?" spurgte tjeneren.

"Kun Askepot," sagde stedmoderen hånligt, "men hun var ikke engang til ballet."

"Jeg skal prøve hver eneste ung dame," sagde tjeneren bestemt.

Askepot kom frem. Stedsøstrene lo. Men da Askepot trak den anden glassko op af sin lomme, holdt alle vejret. Hun satte sig ned, trak skoen på - og den passede perfekt.

I samme øjeblik dukkede fe-gudemoren op i et glimt af lys og rørte Askepot med sin tryllestav. Hendes klude blev til en kjole endnu smukkere end den fra ballet.

Stedsøstrene blev blegne. "Du? Du var prinsessen?"

Tjeneren knælede. "Kom med mig til prinsen, min frue."

Askepot blev bragt til slottet. Prinsen så hende og smilede det bredeste smil. "Du kom tilbage!" sagde han.

De blev gift i en prægtig ceremoni. Askepot tilgav sine stedsøstre og fandt dem gode ægtemænd ved hoffet. Hun og prinsen levede lykkeligt og regerede deres land med venlighed.

Og hvad angår fe-gudemoren? Hun så ned fra skyerne, godt tilfreds. Venlighed, besluttede hun, fortjener altid lidt magi.