Æslet og dets skygge
En Rejsende havde lejet et Æsel til at bære ham til en fjern del af landet. Æslets ejer gik med, ved siden af, for at drive æslet frem og vise vejen.
Vejen gik over en træløs slette, hvor solen skinnede med al sin kraft. Varmen blev så stærk, at den Rejsende til sidst besluttede at holde en pause. Og da der ikke fandtes nogen anden skygge, satte han sig i skyggen fra Æslet.
Men hedebølgen havde også ramt Æseldriveren — ja, endnu mere, for han havde gået hele tiden. Han ville også hvile sig i skyggen, som æslet kastede, og begyndte at skændes med den Rejsende. Han sagde, at den Rejsende havde lejet Æslet, ikke skyggen.
Og mens de to stod og skændtes, tog Æslet benene på nakken.
